NY SKANDALE I SKAT?

I dag kan man læse at statsrevisorerne giver alvorlig kritik af SKATs manglende kontrol af negative momsangivelser. De påstår, at SKATs manglende kontrol med udbetaling af negativ moms i værste fald kan have kostet statskassen over 90 mia. kr.

Men hvorfor siger man det, og kan det nu også passe? 

Årsagen til statsrevisorernes påstand skyldes, at der fra 2009 til 2015 er udbetalingerne af negativ moms steget med ca. 68 procent fra godt 140 mia. kr. til ca. 235 mia. 

Men er det nu også så slemt? 

For at skabe forståelsen af hvad det hele drejer sig om, vil jeg lige starte ud med at fortælle hvad negativ moms egentlig er for noget. 

Negativ moms opstår, når en virksomhed har købt for mere, end den har solgt for. Så skal den have moms-penge tilbage. Dette er eksempelvis meget normalt i en nystartet virksomhed, fordi virksomheden jo ofte har en del etableringsomkostninger. 

 
Negativ moms kan dog også opstå på en anden måde. Hvis en dansk virksomhed har sine indkøb i Danmark (med moms naturligvis) og sælger sine varer til eksport, som er momsfri, vil virksomheden ligeledes have den såkaldte negative moms, og skal derfor have penge tilbage. 

 
Sådanne eksportvirksomheder har derfor en del momsudgifter, som de skal have tilbage, hvilket som hovedregel kun kan ske enten hver kvarte, eller halve år. Dette kan være lang tid for virksomheden at vente på deres penge, hvorfor man har lavet en speciel ordning. 

 
Ret forsimplet gør denne ordning at virksomheden får tildelt et ekstra ”moms-nummer”. Et slags ”skyggenummer”. Her kan de så afregne momsen hver måned, så de ikke har så mange penge ude ”at svømme”. Altså de indberetter en negativ momsindberetning.

Virksomhedens oprindelige ”hovednummer” vil efterfølgende skulle afregne positiv moms til SKAT. Den tidsmæssige horisont mellem udbetalingen af negativ moms og betalingen af positiv moms vedr. hovedregistrerengen udgør i hovedtræk likviditetsfordelen. I sidste ende vil det samlede momstilsvar i kroner og ører dog blive det samme. 

Men hvad har det så med statsrevisorerne påstand at gøre? Og hvorfor påstår jeg og SKAT, at denne ordning skyldes den store negative moms? Jo, for ovenstående ordning er de sidste år blevet meget udbredt, faktisk så udbredt, at den er ”skyld” i, at den negative moms er steget fra 2009 til 2015 med ca. 80 milliarder.

Men skrev jeg ikke noget om, at den her ordning til sidst ville gå lige op? Jo det gjorde jeg, for hvad statsrevisorerne slet ikke har valgt at kigge på, er den POSTIVE moms. For den er nemlig også steget betydeligt. Faktisk med 110 milliarder fra 2009 til 2015. 

90 % af den store stigning i både negativt og positivt momstilsvar skyldes altså denne ordning.

Nu gætter jeg på, at du sidder og er godt og grundigt forvirret, hvilket jeg sagtens kan forstå.

Derfor vil jeg slutte af med et lille afklarende afsnit fra en pressemeddelse, som er lagt på Skatteministeriets hjemmeside i dag.

”Der er imidlertid ikke noget, som tyder på en omfattende eller systematisk svindelsag på momsområdet – som det var tilfældet med refusion af udbytteskat – eller, at udbetalingerne på området er steget voldsomt, uden at det kan forklares. Stigningen i de negative momstilsvar fra 2009 til 2015 på ca. 90 mia. kr. modsvares således af en stigning i den positive moms på ca. 110 mia. kr., ligesom en væsentlig del af stigningen i det negative momstilsvar kan forklares af den stigende anvendelse af den såkaldte eksportmomsordning. Ved at tage højde for momstilsvaret for eksportvirksomheder, som er steget godt 80 mia. kr. i perioden, er stigningen i de negative momstilsvar således relativt begrænset.

Samtidig ligger Danmark, Ifølge EU-Kommissionen, pænt placeret, når det handler om at sikre korrekt afregning af moms.”

Læs videre

Op og ned i kontant-hjælps-debatten

Det svirrer med rygter og dommedags-udsagn i debatten om kontanthjælpsloftet. Hvad er egentlig de helt nøjagtige tal & regler, og er det hele så slemt, som nogle får det til at lyde?

Læs med her – først om selve kontanthjælpsloftet 

Kontanthjælpsloftet er ikke – som mange fejlagtigt tror – en reduktion af selve satsen for støtte. Det er et loft, der sætter en grænse for, hvor meget en kontanthjælpsmodtager kan få fra det offentlige. Der er altså tale om en helhedsvurdering af, hvad der skal til for at have en rimelig husholdning, når man får maksimal ydelse. 

Herunder i figuren kan I se, hvordan forskellige familie-typer er påvirket helt konkret af de nye regler. I kan også se den faktiske forskel fra nuværende regler (lyse søjler) til det nye forslag (mørke søjler).  

Tag god tid til at granske tallene og se, hvor meget der kan udbetales i offentlig betalt kontanthjælp. BEMÆRK – alle tal er efter der er betalt skat, husleje og børneinstitution. 

Når jeg ser på det synes jeg faktisk, at vi kan være tallene bekendt. Det er klart, at man ikke kommer til at leve som konger og baroner, men helt ærlig, det er jo heller ikke meningen. Meningen er jo at kontanthjælpen skal være en midlertidig ydelse – og mens man er på den skal man kunne have en rimelig hverdag.

Hvad er det så med den der 225-timers regel, som genindføres? 

Hvis man modtager kontanthjælp, skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er vel rimeligt nok? Derfor skal en kontanthjælpsmodtager bevise sin rådighed ved at have 225 timers aktiv arbejde om året. Det svarer til 6 uger, eller 4-5 timer om ugen. Hvis man ikke gør det, bliver ydelsen reduceret. 

Hvorfor gør man det her? 

Svaret er helt enkelt: Det skal kunne betale sig at arbejde. Hvis man ikke synes, at det skal kunne betale sig at arbejde, så er det en anden sag – men det er altså den politiske målsætning, og den kan jeg til fulde gå ind for. 

Og det ville kunne betale sig at arbejde. På borger.dk kan man se, at en enlig kvinde med to børn, der kommer i arbejde bare 6 timer om ugen (kvinden altså) vil få en stigning i indtægt på hele 3.455 kroner. Det kan mærkes – og det er meningen.

Men hvad så med de syge?

Kontanthjælp er ikke for folk, der er syge. Kontanthjælp er for folk, der er raske og kan passe et arbejde. Hvis de ikke kan det – altså hvis du har en lidelse, der gør at du ikke kan komme på arbejdsmarkedets, så skal du naturligvis hjælpes på en anden måde.

For disse mennesker – der enten er helt eller delvist ude af arbejdsmarkedet – findes der et udvalg af andre løsninger, der skal sikre dem et godt liv, hvor deres arbejde tilpasses deres situation. Det kan være ressourceforløb, fleksjob eller en førtidspension.

Jeg vil gerne slå fast en gang for alle. Kontanthjælp er ikke en permanent ydelse. Der er desværre alt for mange, der fanges i at være ”parkeret på kontanthjælp”. Som modtager skal man i job igen, og det sker med hjælp fra den kommune, man bor i. Den indsats skal være ordentlig og vedholdende, så vores medborgere kommer i arbejdet igen. Mens den proces står på, skal kontanthjælpen sikre en rimelig hverdag for mange forskellige typer af familier. Jeg synes, at tallene viser det tydeligt: Der er rimelighed i tingene, og der er ikke grund til at råbe ”bål og brand”.

FAKTABOKS / EKSEMPEL

En af mine bekendte har en kone indenfor vores kommunale børn og unge-område. Hun arbejder 34 timer om ugen, og de har som familie ingen særlige fradrag. Hendes udbetalte løn ligger på 13.500 DKK efter skat. For det beløb skal hun naturligvis bidrage til familiens husleje og institutionspladser til deres 2 børn. Når jeg ser på sådan et eksempel, så synes jeg altså ikke, at vores kontanthjælpsloft er så barskt.

Læs videre