Anne Honoré Østergaard 

Jeg er født i 1981 og opvokset i Vestbjerg, 10 km nord for Aalborg. Jeg er uddannet erhvervsjurist, og jeg har været medlem af Folketinget siden 2019 og Aalborg byråd siden 2014. Jeg stiller op til regionsrådsvalget 2021 – Der skal styr på økonomien, og ventelisterne skal bankes i bund.

På Christiansborg er jeg Venstres ordfører for forbrugere, arbejdsmiljø & afbureaukratisering, og jeg er er næstformand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg og Uddannelses- og Forskningsudvalg.

Grundlæggende er jeg liberal. Jeg tror på, at vi i fællesskab skal finde overordnede principper for samfundet, og overlade en større del af medbestemmelsen til individet. Har man kræfterne og energien, har man også ansvaret og pligten til at yde noget for fællesskabet.

For mig er det en ære at få lov at kæmpe hver dag i folkestyrets tjeneste. Jeg bruger min tid på at fjerne unødvendige regler og tungt bureaukrati, styrke danske forbrugeres sikkerhed og øge kvaliteten i arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser. Alt sammen for at hårdtarbejdende danskere får en nemmere tilværelse.

Frihed og Fælleskab

Jeg har brugt mange timer på at arbejde som frivillig i flere forskellige foreninger. Jeg har f.eks.  arbejdet med salg af effekter og indsamling for Muskelsvindfonden, og jeg har været indsamlingskoordinator og indsamler for Scleroseforeningen. Det har været berigende, men det gik op for mig, at skulle jeg virkelig gøre en forskel, skulle jeg gå ind i politik. Det gjorde jeg, og det har jeg aldrig fortrudt.

Mit politiske ståsted hos Venstre, har ikke været vanskeligt at finde.

Jeg tror på, at når det enkelte menneske får størst mulig frihed til at stræbe efter et godt liv, bliver der skabt værdier, som kan komme fællesskabet til gode. Derved bliver fællesskabet stærkest.

Der er ikke nogen modsætning mellem frihed og fællesskab. De stærkeste fællesskaber er netop de fællesskaber, hvor mennesker frivilligt er gået sammen for at løse en opgave eller dyrke en interesse. Det menneske, der kan klare sig selv, har en moralsk forpligtelse til at bistå de mennesker, der ikke kan – privat og via samfundet. Er man så privilegeret som jeg, føler man en pligt overfor fællesskabet og overfor andre, som af den ene eller anden årsag, ikke er så privilegeret, som en selv. Det er for mig en liberal mærkesag.

Har man kræfterne og energien, har man også ansvaret og pligten til at yde noget for fællesskabet.