Mit navn er Anne Honoré Østergaard. Jeg er nordjyde, tidligere folketingsmedlem og nok engang kandidat for Venstre til det kommende folketingsvalg d. 24. marts.

Jeg gik ind i politik, fordi jeg blev træt af at se, at beslutninger blev truffet langt fra hverdagen, hvoraf konsekvenserne ofte blev mærket lokalt. Jeg har altid haft svært ved at acceptere, når noget er åbenlyst urimeligt, eller når systemer ikke giver mening for dem, de egentlig er sat i verden for at hjælpe.

Danmark er noget særligt. Vi har bygget et samfund med frihed, tryghed og muligheder. Men det består ikke af sig selv. Hvis vi vil bevare et Danmark i verdensklasse, skal vi turde beskytte det, der virker, og forny det, der ikke gør.

For mig handler politik ikke om paragraffer for paragraffernes skyld. Det handler om hverdagen.
Om at få hjælp i tide, når man bliver syg.
Om at kunne drive virksomhed uden at drukne i regler.
Om sammenhæng, også nord for Limfjorden.

Jeg er cand.merc.jur. og har arbejdet med regulering og administration i staten. Jeg ved, hvordan systemerne er skruet sammen, og desværre hvor ofte de går galt. I Folketinget arbejdede jeg blandt andet med arbejdsmiljø og afbureaukratisering. I dag har jeg et særligt fokus på sundhed, fordi ventetid og manglende sammenhæng i forløb rammer mennesker, når de er mest sårbare.

Jeg accepterer ikke, at mennesker bliver tabt mellem afdelinger og regler.
Ingen må vente sig mere syg.
Tempoet skal afspejle alvoren.

Det samme gælder vores erhvervsliv. Når virksomheder i Vendsyssel står klar til at investere, men får besked om, at elnettet først er klar i 2036, så er det ikke bare en teknisk detalje. Det er systemer, der halter bagefter virkeligheden.
Vækst må ikke stoppe nord for Limfjorden.

Jeg mener heller ikke, at vi skal regulere os selv ud af evnen til at producere fødevarer. Fødevareproduktion er en del af Danmarks sikkerhed. Grøn omstilling skal styrke vores produktion, ikke flytte den ud af landet.

Og når vi implementerer EU-regler, skal vi gøre det med sund fornuft. Vi skal leve op til kravene, hverken mere eller mindre. Regler skal beskytte og skabe retning. De skal ikke blive så tunge, at de kvæler initiativ.

Min tilgang er enkel:
Systemer skal fungere i praksis.
De skal give mennesker reelle muligheder, ikke spænde ben.

Jeg bliver ofte beskrevet som en “terrier” i politik. Det er jeg egentlig stolt af. Hvis jeg først ser en skævhed eller en urimelighed, slipper jeg den ikke igen. Vedholdenhed er ikke det samme som at råbe højt. Det er at blive ved, indtil noget faktisk bliver bedre.

Jeg tror på frihed. Men frihed kræver ansvar, og ansvar kræver de rette redskaber og udgangspunkter. Derfor skal blandt andet unge også rustes bedre økonomisk, så de kan træffe kloge valg, før konsekvenserne rammer.

Jeg er ikke i politik for at være ideologisk frontfigur eller for at samle overskrifter. Jeg er i politik for at få tingene til at fungere bedre i din og min optik.

Bedre velfærd gennem mindre bureaukrati og vedholdenhed.

Danmark er noget særligt.
Og det forpligter.